Hvad betyder LGBT Asylum for vores medlemmer

I LGBT Asylum laver vi queer-to-queer-rådgivning og -netværk for LGBT-asylansøgere og -flygtninge, der har asyl i Danmark. Her kan LGBT asylansøgere og -flygtninge trække på vores frivillige kontaktpersoner og ikke mindst på hinanden. Lige fra rådgivning i asylsager og støtte i integrationsfasen til at feste sammen eller bare drikke en kop kaffe med ligesindede og snakke om det, der ligger os på sinde.

For de flygtninge, der har fået ophold i Danmark, forsøger vi at hjælpe med spørgsmål om alt mellem himmel og jord: boligplacering, flytning og jobsøgning, men også med at tackle diskrimination eller overgreb. Vi arbejder på at opbygge medlemmernes ressourcer og modvirke ensomhed og apati.

Et vigtigt element er, at rådgivning og samvær foregår fra LGBT-person til LGBT-person – mellem folk, der har et fælles udgangspunkt og et solidt fællesskab. Og som samtidig har kendskab til forhold vedrørende asyl- og integrationssystem i Danmark. Vi forsøger at støtte en målgruppe, der ikke kan finde tilbud om hjælp andre steder.

For at give et bedre indtryk af, hvad LGBT Asylum og vores Refugee-gruppe gør og kan, har vi spurgt nogle af vores medlemmer – både nogle, der har fået opholdstilladelse i Danmark, og nogle, der stadig venter på svar – om, hvad LGBT Asylum betyder for dem. Mød dem her.

Parisa

Nicholas

Leo

Ami

Abdullah